Danmarks Nationalbank Økonomi og Pengepolitik




Erfaren økonom til Nationalbankens arbejde med makroøkonomiske modeller

Erfaren økonom til Nationalbanken


531777501

Vil du være med til at udvikle Nationalbankens makroøkonomiske analyseredskaber? Og vil du være med til at sikre Danmark en robust økonomi? Så er du måske vores nye kollega i sektionen Makroøkonomisk Analyse.

Om jobbet

Sammen med en kollega vil du være ansvarlig for udvikling og vedligehold af Nationalbankens makroøkonomiske modeller og øvrige dele af vores analytiske redskaber i afdelingen Økonomi og Pengepolitik. Modelarbejdet tager udgangspunkt i en overordnet strategi for brug af makroøkonomiske modeller, som bygger på en "suite of models"-tankegang, hvor vi anvender flere modeller sideløbende og lader dem "lære af hinanden".

Udviklingen af modelværktøjer sker i tæt samarbejde med kolleger i hele afdelingen, som anvender analyseredskaberne i forbindelse med bl.a. overvågning af dansk realøkonomi og de finansielle markeder samt udarbejdelse af Nationalbankens prognoser og policy- og scenarieanalyser for den samfundsøkonomiske udvikling. Du kommer dermed til at bidrage til centrale dele af Nationalbankens samfundsansvar.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af:

  • den makroøkonometriske model MONA
  • Nationalbankens DSGE-model
  • nowcasting-modeller
  • partielle modeller (fx VAR) for fx pris- og løndannelsen, boligmarkedet, betalingsbalancen, de finansielle betingelser mv.

 

Det er samtidig en vigtig del af opgaverne at deltage i internationale og danske arbejdsgrupper og netværk om modeludvikling og -anvendelse.

Ud over det modelnære arbejde vil du kunne deltage i projektgrupper på tværs af banken, som kan spænde over et bredt udvalg af aktuelle temaer, fx fra pris- og løndannelsen til klimaforandringer.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor høj faglighed er i fokus. Som medarbejder kommer du til at bruge dine økonomfaglige evner og bygge videre på din viden. Du vil også udvikle dine evner inden for samarbejde og formidling. Vi lægger stor vægt på din læring og udvikling, fx gennem daglig dialog og individuel sparring.

Din profil

Du har nogle års erfaring med anvendelse og udvikling af makroøkonomiske modeller samt en relevant lang videregående uddannelse (og gerne en ph.d).

 

Derudover er det vigtigste, at du:

 

  • er fagligt og metodisk dygtig og har interesse for samfundsøkonomi
  • er initiativrig, engageret og tager ansvar for at løse opgaver, både på egen hånd og i samarbejde med dine kolleger.
  • kommunikerer klart og præcist i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • arbejder struktureret og grundigt og kan få tingene fra hånden.

 

Banken som arbejdsplads

Arbejdstiden deler vi mellem et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med udsigt til vandet og gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Vi ønsker at understøtte en arbejdskultur med en god balance mellem arbejds- og fritidsliv, så alt efter opgaver og samarbejder har du også selv stor indflydelse på, hvor og hvordan du arbejder.

 

Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivslen er høj. Der er et solidt fagligt miljø og kolleger, der er imødekommende og giver sig tid til at dele deres viden.

 

Det sociale liv i banken vægtes højt. Du kan fx blive en del af vores foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, synge i kor eller dele din interesse for kunst med kolleger.

 

Vi tilbyder gode vilkår: sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Nygaard Jørgensen, Deputy Head of Department and Head of Macroeconomic Analysis (tlf. 3030 3548). Hvis du har spørgsmål til ansættelsesvilkår mv., kan du kontakte HR-partner Rikke Møller Fastø (tlf. 3363 6086).

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV og øvrige relevante papirer senest torsdag den 19. maj 2022.

Vi forventer, at der bliver to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.

 

 

Send ansøgning ]   [ Printvenlig version ]   [ Tip en ven ]
Ansøgningsfrist:
19-04-2022

[ Send ansøgning ]

Hjemmeside:
http://www.nationalbanken.dk