|
Danmarks Nationalbank Virksomhedsservice
|
|
|
|
Skriv dit speciale i samarbejde med Nationalbanken
Specialestuderende
305873509
|
Er du interesseret i at skrive dit speciale inden for et af Nationalbankens interesseområder? Så har du nu muligheden. Med en specialeplads i Nationalbanken får du en enestående mulighed for daglig sparring i din specialeskrivningsproces og samtidig en dybere indsigt i, om Nationalbanken kunne være din fremtidige arbejdsplads. Ansøgningsfristen er 17. november 2024.
|
Vi tilbyder Specialepladser til kandidatstuderende ved et af universiteterne i Danmark med start i foråret 2025, hvor du: Specialeforløbet afsluttes med et oplæg i Nationalbanken, hvor du præsenterer dine resultater. Specialepladsen er samtidig en god mulighed for at vurdere, om Nationalbanken kunne være din fremtidige arbejdsplads efter dit studie. Nationalbanken betaler dig et honorar på 4.000 kr. pr. måned i den periode, du har aftale med dit universitet om at skrive speciale. Hvorfor er det guld værd at skrive speciale i samarbejde med Nationalbanken? ”Specialepladsen i Nationalbanken gav mig de bedste betingelser for at skrive et godt speciale både ift. processen og det endelige resultat. Det var en gave at være en del af den stærke læringskultur og mærke, hvordan både mentorer og andre interesserede engagerede sig i emnet og løbende kom med gyldne indspark. Desuden var den altid lækre frokost et dagligt højdepunkt. Mit speciale blev klart løftet af at have skrevet det i samarbejde med Nationalbanken." Cecilie– specialestuderende i afdelingen Finansiel Stabilitet Hvilke emner kan jeg skrive speciale om i Nationalbanken? Som specialestuderende i Nationalbanken har du mulighed for enten at skrive dit speciale indenfor et af nedenstående emner, som de forskellige afdelinger beskæftiger sig med. Du har også mulighed for at skrive dit speciale hos os med din egen idé til emne, som du blot skal uddybe i din ansøgning. Robuste betalinger. Kan vi øge uafhængigheden mellem forskellige typer af betalingsløsninger, så borgerne og virksomhederne kan fortsætte med at betale, også hvis en løsning ikke fungerer som normalt? Hvad er i praksis muligt i Danmark, og hvordan balanceres det med højere omkostninger?
Empiriske analyser indenfor klimaøkonomi, fx af effekterne af vejrforhold, grøn omstilling, klimaforandringer og udbud af energi på inflation og andre makroøkonomiske forhold.
Hvordan sikres en målrettet understøttelse af et dataanalytisk forretningsområde it-mæssigt? Specialet vil kunne omfatte en helhedsorienteret afdækning af it-understøttelse for et forretningsområde som udarbejder policy-analyser, samt indebære betragtninger om, hvordan samarbejdsmodellen mellem de involverede interessenter kan se ud.
Din profil Du er på vej til at planlægge din specialeskrivning og ser en fysisk arbejdsplads i Nationalbanken som en god mulighed for at få supplerende sparring. Du har en relevant faglig baggrund og vil skrive speciale om et emne inden for et af Nationalbankens arbejdsområder. Du er god til at formidle det stof, du sætter dig ind i, og til at bruge det faglige miljø, som du bliver en del af i den periode, du har en specialeplads hos os. Vi forventer samtidig, at du byder ind med din akademiske viden. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til rammerne om specialeskrivningen, er du velkommen til at kontakte Talent & Employer Branding Specialist, Lucas Jensen-Maar på 3363 6359 eller ljm@nationalbanken.dk. Ansøg nu Send dit CV og dine eksamensresultater senest den 17. november 2024. Derudover beder vi dig formulere og motivere de overordnede rammer for dit specialeemne, men du behøver ikke at have den endelige problemformulering klar. Vi beder dig desuden oplyse, hvem din vejleder bliver. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48 og 49.
|
|
|
[ Send ansøgning ]
[ Printvenlig version ]
[ Tip en ven ]
|
|
|