Du løser opgaver med et enestående formål Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Som studentermedhjælp bliver du en del af afdelingen Sekretariat, Kommunikation og Strategi. Her hjælper vi med at formidle Nationalbankens store viden gennem en række forskellige formater og kanaler til vores mange interessenter og målgrupper. På den måde bidrager vi til, at Nationalbankens viden kommer hele samfundet til gode. Dine primære opgaver omfatter: - Hjælpe til planlægning af Nationalbankens mange forskellige udgivelser
- Samarbejde og koordinering med forfatterne til vores udgivelser
- Koordinering med vores eksterne samarbejdspartner for korrektur og oversættelse
- Kvalitetstjek af udgivelser
- Mindre kommunikationsopgaver som fx tekster til vores hjemmeside.
Hvilke kompetencer er vigtige i jobbet? I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil. Vi tager os tid til hinanden – både når vi deler ud af vores viden, når der er brug for en hjælpende hånd, og når vi samles om fælles interesser. Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som studentermedhjælp i Sekretariat, Kommunikation og Strategi. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen: - Du er struktureret og ansvarlig
- Du er interesseret i god kommunikation
- Du er imødekommende og god til at samarbejde
- Du har sans for detaljer
- Du har lyst til at arbejde med processer og planlægning.
Vi forestiller os, at du er i gang med din professionsbachelor, bachelor - eller skal til at begynde på din kandidatuddannelse. Det kunne være inden for dansk, andre sprog eller kommunikation. Det er ikke afgørende, hvad du læser. Det vigtigste er, at du kan se det spændende i at arbejde i spændingsfeltet mellem kommunikation og samfundsøkonomi, har flair for processer og er i stand til at bevare et klart overblik. Nationalbanken – en enestående arbejdsplads Sekretariat, Kommunikation og Strategi (SEKOS) er en afdeling på 30 dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, men med et tæt sammenhold og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på et godt grin – og frem for alt har vi et enormt drive for at gøre vores bedste for banken. Vi er gode til at se på tværs af bankens afdelinger og koordinere fælles indsatser. I SEKOS lærer du hele banken at kende, og du arbejder tæt sammen med kolleger med forskellige faglige baggrunde fra hele banken. Her er plads til forskellighed – og til det sociale og uformelle. Du kan fx løbe, dyrke yoga, spille floorball eller netværke til BANK-bar sammen med kollegerne i en af vores mange foreninger. Derudover bliver du også en del af Nationalbankens studenternetværk sammen med vores 35 andre studerende. I netværket vil du blive inviteret til månedlige frokoster i vores indbydende kantine, men også til arrangementer af social og faglig karakter. Som student hos os vil du opleve at få et værdifuldt netværk med andre studerende på tværs af banken. Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og uden for arbejdet. Stillingen er er som udgangspunkt på 18,5 timer om ugen, men kan aftales nærmere, og vi arbejder som udgangspunkt fra bankens lokationer, men du har også mulighed for at planlægge din hverdag under fleksible former af hensyn til dig, dit studie og travle perioder. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken. Hvorfor er det guld værd at søge jobbet? Som studentermedhjælp i SEKOS arbejder du tæt sammen med dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder i hele banken, og du bliver et vigtigt led i at formidle vores vigtige viden til samfundet. Hvad er særligt ved at være en del af netop jeres team? Vi har stor indflydelse på bankens interne og eksterne kommunikation, og det betyder meget for os at sparre med hinanden, så vi hele tiden udvikler os selv og bankens kommunikation. Vi deler bl.a. vores viden med hinanden på "Tema-torsdage", hvor vi fortæller om vores opgaver. Hvilke aktiviteter er værd at fremhæve i teamet? Vi er med til at arrangere flere vigtige begivenheder i banken, både de sociale og faglige. Vi planlægger fx Social Friday, hvor vi mødes med kolleger på tværs af hele banken, og vi er med til løbende at udvikle materialet til bankens pressemøder. Hvad er god ledelse ifølge nærmeste leder? Ledelsen i SEKOS vægter en høj grad af dialog i det daglige, hvor man vender ideer med hinanden, fx på redaktionsmøderne. Hvor skal jeg arbejde? Nationalbankens bygning i Havnegade i København gennemgår en større og nødvendig renovering, der tager flere år. Derfor har Nationalbanken adresse på Langelinie Allé 47 i København, mens renoveringen står på. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver for sprog og udgivelser Inge Nydal Rønsted på inr@nationalbanken.dk eller telefon 3363 6376. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos Talent and Employer Branding Specialist Lucas Jensen-Maar på ljm@nationalbanken.dk eller telefon 3353 6359. Ansøg nu Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger. Ansøgningsfristen er 25. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 22 og 23.
|